Drømmer du om at lave din egen blog? Måske du driver din egen virksomhed, og ønsker at fortælle noget mere om lige præcis dét, du brænder for? Eller har du en fritidspassion for at lave mad, tage billeder, løbe, male eller noget helt femte, som du gerne vil dele med andre?
Noget af det vigtigste ved at have blog med spændende indhold, som der bliver ved at være folk til at læse, er passion. Passion for dét, du laver. Passion for at dele det med andre. Dernæst kommer struktur og planlægning, som er nødvendig at have i baghånden, når livet tager over og du ikke lige har tid eller overskud til at tænke nyt. For vedligeholdelse er vigtig for at holde en blog i live, men hvis du ikke lever af og blogge, så vil der komme perioder, hvor du er optaget af noget andet i dit liv eller simpelthen er død for idéer – og så er det godt at have lagt en plan på forhånd.
Her får du 7 tips til, hvordan du kommer i gang med din blog, og hvordan du holder det ved lige, når motivationen ikke er så stor.
1 Hvad vil du blogge om?
Har du en masse idéer oppe i hovedet til, hvad der skal være på din blog? Det er supergodt, men før du starter op, så er det en rigtig god idé at sortere i dine idéer.
Start med at sætte dig og skrive alle dine idéer ned. Og vurdér så, hvad der er den største passion for dig. Er det fritidsinteresser, så kan du måske både lide at lave mad, strikke og ride. Vælg så ét emne, som du brænder mest for at lave og for at dele med andre.
Driver du din egen virksomhed – du er måske psykolog, har din egen klinik, hvor du hjælper stress- og angstramte voksne, par i kriser og udfordrede børn. Her behøver du ikke at vælge en gruppe ud, som du blogger om og til. Men sæt dig ned, og lav en liste over blogindlæg, som kunne være relevante for lige netop dine klienter.
Blogfunktionen på en virksomhedsside, skal være en ekstra funktion, der giver en potentiel kunde/klient indsigt i, hvem du er og hvordan du arbejder – samt at kunne læse nogle indlæg, der giver dem mulighed for at reflektere over deres egen situation. Hvis man er ramt af stress, er det ikke sikkert, man ved det. Men hvis man læser et blog-indlæg, hvor man genkender situationer eller følelser, så bliver man klar over det, og så kan det give grund til at ringe til dig.
Dette gælder også, hvis du laver noget andet end at være psykolog. Hvis kunden/klienten finder relevant og brugbart indhold hos dig, så vil dit navn og tilgang fæstne sig i hovedet, og du vil være den, de tyer til, hvis de står og mangler din service eller produkt.
2 Lav en plan
Når du har valgt, hvad du helst vil blogge om, så sæt ned og brainstorm overskrifter til blog-indlæg, du gerne vil lave til den næste måned – og hvornår de skal lægges på bloggen.
Medmindre du allerede er kendt, så ligger der noget arbejde bag at få flere til at læse dine blog-indlæg. Så når du sætter dig ned og lægger en plan, skal du være bevidst om, at det tager noget tid at bygge en blog op – men det er en god idé fra start at komme ind i en rytme med planlægning, og så skal følgerne nok komme. De fleste bliver også hængende på en blog, hvis de kan se, der er en del mere relevant og spændende indhold – og det skal du jo lige bruge noget tid på at få lavet.
Men hvis du gør det til en vane at planlægge indhold, så er der også større sandsynlighed for, at der hele tiden kommer nyt på bloggen – og en af succeskriterierne for at holde en blog i live er, at der hele tiden kommer nyt på. Og det kan godt være, du er fyldt med idéer lige nu, men det er ikke sikkert du er det om en eller to måneder, så derfor er det vigtigt at planlægge.
Hvis du mangler idéer, kan du kan få inspiration her: 10 idéer til din blog-indlæg
3 Lav din blog personlig
Grunden til, at blogs er blevet så populære, er, fordi de er personlige. Læseren bliver draget ind i en anden persons liv, får personlige anmeldelser eller erfaringer – og er det en fritidsblog, så er de fleste holdninger umiddelbare, og uden at have salg i fokus.
Har du en blog til din virksomhed, er personen bag lige så vigtig. Her handler det bare mere om, at vi i dag vælger en service eller produkt ud fra, at vi finder personen bag spændende, videns-givende, sympatisk eller anderledes.
Derfor skal sørge for at dele ud af dig, hvordan du ser verden, og hvad der sker i din verden.
Det kan være nemt at gøre, hvis du blogger om mad, kunst eller interiør og kan komme med personlige anbefalinger. Men skriver du om noget mere teknisk, kan det være sværere. Her kan alligevel med fordel inddrage særskilte bokse med personlige råd og anbefalinger – og skrive små historier om, hvordan du har løst et problem.
4 Husk din modtager!
Personlighed er meget væsentlig på en blog, men det er mindst lige så væsentligt, at du husker din modtager. Det nytter ikke skrive alenlange anekdokter om dit liv, hvis ikke læseren føler, at han/hun bliver beriget med noget.
Så når du skriver, så tænk over, hvad du kan give din læser. Brug gerne ’jeg’, når du skriver, men overvej også om, du kan skrive direkte til læseren. Et klassisk eksempel fra en madblog kunne være:
”Jeg plejer at tilføje rosiner i min bolledej, fordi jeg synes, de giver en dejlig sødme, og det kan mine børn også godt lide. Hvis du ikke kan lide rosiner, kan du også komme dadler, abrikoser eller hvad du nu kan lide og har liggende i skuffen. Du kan også sagtens udelade”.
Her giver forfatteren gode råd ud fra egne erfaringer, men henvender sig også direkte til læseren, og giver råd, hvis nu han/hun har andre præferencer eller har andet til rådighed. Samtidig har forfatteren tænkt over, at det kan være børnefamilier, der læser blog-indlægget, og dette derfor også tænkt ind. Så tænk over dette, når du skriver!
Men vær opmærksom på ikke at blive for detaljeret. Når man brænder for noget, kan man hurtigt få skrevet en masse gode råd. Men tænk over om det er detaljer, du har med for at tilfredsstille dig selv eller om det er detaljer, læseren har behov for – og vælg altid at tilfredsstille læseren.
5 Korte afsnit og billeder
Skal man skrive korte eller lange blog-indlæg, når man blogger? Faktisk så er dette ikke så afgørende – dét, der er afgørende, er at læseren får det han/hun gik ind til blog-indlægget efter.
Så kræver det, at du skriver 1000+ ord, jamen så gør du det. Men sørg for at lave korte afsnit, overskrifter og indsætte billeder, så teksten bliver overskuelig for læseren. Ikke mere end 5-6 linjer ad gangen.
Kræver det ikke helt så meget tekst, så sørg alligevel for, at du kommer over de 500 ord. Så blog-indlægget også ser ud af noget.
6 Call to actions
Ligegyldig om du har en fritidsblog eller en blog knyttet til din virksomhed, så er det vigtigt at linke rundt på din hjemmeside.
Link ind til en service, et produkt eller en ydelse, hvis det passer til dét, du skriver om.
Eller link ind til andre blog-indlæg, som kunne være relevante for læseren.
På den vis får du læseren til at bevæge sig mere rundt på din hjemmeside – de får kigget på dine produkter, eller får læst flere af dine blog-indlæg, så de får større indsigt i, hvem du er.
Hvis du ikke linker videre, så kan du risikere, at læseren læser dit indlæg og forsvinder igen. Hvis du derimod får læseren til at bevæge sig rundt, så er der større sandsynlighed for, at vedkommende vil købe noget hos dig eller blive ved med at følge dig – hvilket i den grad skal være dit mål.
Har du en Facebook-side eller Instagram profil, så del dine blog-indlæg. De fleste blog-indlæg bliver ikke fundet bare sådan lige, hvis ikke de pushes ud.
Folk skal gøres opmærksom på, at du eksisterer, ellers finder de aldrig ud af det. Medmindre du selvfølgelig er kendt i forvejen..
Derudover kan SEO være væsentlig at arbejde med, hvis du vil findes på Google, men det er en lidt anden snak…
Held og lykke med at skabe dit blog-univers! ☺