At få omtalt din virksomhed, forening, organisation eller initiativ i den lokale avis eller dagblad kan være en god måde at skabe kendskab omkring den eller det.
Du kan også sagtens skabe kendskab gennem din hjemmeside, reklamer, annoncer, sociale medier osv. Men fælles for disse er, at modtager automatisk har et kritisk blik, fordi de ved, at alt du skriver eller siger, er fordi du vil sælge – og de fleste er kritiske overfor sælgere.
Sidder vi derimod og læser i den lokale avis eller i et dagblad, så er vi i et helt andet mindset. Vi er nysgerrige, vil underholdes og høre om, hvad der foregår i nærmiljøet eller en branche/fagområde eller lignende. Læser vi, derfor om et nyt tiltag eller nyt produkt, som er lavet af en nærliggende virksomhed eller forening – ja, så tænker vi ikke over, at den historie er trykt, fordi virksomheden gerne vil sælge og derfor har pushet sin historie ud til den pågældende avis.
Vi er tværtimod åbne, og den pågældende historie omkring virksomheden, initiativet eller foreningen fæstner sig i vores hukommelse positivt. Er læseren meget interesseret i historien, kan det betyde, at han/hun opsøger mere information omkring – ellers kan det gøre, at næste gang læseren står og mangler lige netop dét, du sælger, så går han/hun til dig, fordi du står først i hukommelsen, som én han/hun kender.
Men vil du gerne have trykt dine historier i pressen, er der et par ting, du skal vide.
Sådan er en journalists hverdag
Selv hvis du har en rigtig god historie, er det ikke sikkert, du bare lige får en journalist til at lave en artikel på det.
En journalist arbejder rigtig meget efter deadlines, og har de travlt (hvilket de ofte har), så har de ikke tid til at opsøge alt for meget information. Derfor er det vigtigt, at du serverer din historie i en pressemeddelelse, så journalisten skal lave så lidt som muligt om – og jo mere du rammer dét, desto mere får du også lov at styre, hvordan historien bliver serveret for avisen eller dagbladets læsere.
Sådan skriver du en pressemeddelelse, som journalisten bruger
Hvordan rammer du så lige plet, så journalisten lige netop bruger din historie frem for andre?
I bund og grund kan du ikke vide det med sikkerhed, for det kommer meget an på, hvilke andre historier der kommer ind på redaktionen – men der er en række ting, du kan gøre, for at din historie er nemmere for journalisten at lave:
1 Hvilket medie finder din historie interessant?
Noget af det første, du skal overveje, er, hvilke(t) medie du sender din pressemeddelelse til. En af de parametre en journalist vil vi vurdere din historie på er, hvorvidt deres læsere finder historien interessant. Gå derfor efter et medie, hvor du tænker, din historie vil passe ind med resten af indholdet – og sørg så for at tænk dette ind, når du vinkler historien.
2 Opbygning af pressemeddelelse
En pressemeddelelse skal bygges op som en klassisk nyhedsartikel med overskrift, underrubrik (manchet), uddybning og fakta (husk kontaktoplysninger, så journalisten har en direkte kontakt, hvis de har tid til uddybende spørgsmål).
Overskriften skal du lave, så den fanger læseren. Den skal være kort, præcis og sætte rammen for selve artiklen: Hovedbudskabet skal være tydeligt, og al uddybende information skal komme i brødteksten.
Manchetten har en mellemfunktion mellem overskrift og brødtekst. Den uddyber overskriften kort, og de små detaljer kommer så brødteksten. Men sørg altid for, at det væsentlige står først – og husk at holde dig til hovedpointen og ikke en masse underpointer.
Inddrag gerne et par citater fra personer, som er relevante i forhold til historien – og som siger noget der passer til hovedpointen. Dette kunne eksempelvis være leder af initiativet, en tilfreds kunde eller noget lignende.
Sørg desuden for, at der er oplysninger på de citerede kilder, altså fulde navn, mail og/eller telefonnummer samt faglige baggrund eller andre grunde til at kilden er relevant for artiklen, fx ”bror til afdøde” eller ”sportsudøver i klub”.
Et relevant billede kan du også sagtens vedhæfte. Selv om de fleste medier har en fotograf, er det ikke sikkert, fotografen har tid pågældende dag til at tage billeder – derfor kan det være godt, at du har sikret, at dette ikke er nødvendigt.
3 Nyhedskriterier
Nyhedsjournalister arbejder groft sagt efter de fem nyhedskriterier: Konflikt, identifikation, aktualitet, væsentlighed og sensation.
Hvis du vil have journalisten til at bruge din historie, kan det være en god idé at tænke en eller flere af disse ind i din historie. Dels så journalisten får opfyldt sine krav, men også så du holder en rød tråd i din tekst.
Igen, skal disse tilpasses mediet, så det måske er aktuelt for lige netop det valgte medies læsere, og den tidsramme, som mediet udgiver sine artikler i.
Gennemtjek fakta!
