Har du en forretning online eller drømmer du om at have en forretning, hvor størstedelen af indtjeningen kommer fra et godt online salg?
I denne artikel tages du igennem, hvad der er vigtigt for at tjene penge online og så får du tips til, hvad du kan gøre for at tjene penge på din online forretning.
Hvad kan man tjene penge på online?
De fleste af os kender de klassiske webshops, hvor vi kan købe tøj, sko, makeup etc. Men du kan også tjene penge på mange andre måder end ved salg af fysiske produkter. Det kan sagtens også være:
- Online kurser
- Fysiske kurser, webinars eller workshops
- 1:1 timer som rådgivning, behandlinger m.m.
- Medlemsklubber eller andre abonnementsordninger
- Services, fx håndværkerhjælp, hjælp til online markedsføring osv.
Helt gennemgående for online salg er, at både markedsføringen og salget foregår via nettet, og målet er at så meget som muligt kører automatisk.
Hvorfor er det en god idé at have sin forretning online?
Nærmest ligegyldig, hvad du laver – om du er psykolog og lever af hjælpe andre gennem psykiske udfordringer, eller har en forretning, hvor I sælger fiskeudstyr – så kan jeres forretning blive styrket af at være online.
Det smarte ved at have en online forretning er, at du kan automatisere dine indsatser, så mens du står i din forretning og vejleder kunder eller har en samtale med en klient, så kan du sælge produkter eller forløb på din hjemmeside.
Læs mere: Lær at lave dit eget online kursus
Hvad er udfordringerne ved online salg?
At de kører online. Du har ingen fysisk kontakt med kunden, hvor du skaber tryghed og troværdighed, og så kæmper du om opmærksomheden fra mange andre, der gerne vil sælge deres produkt eller service.
Det betyder også, at hvis du laver en hjemmeside til din forretning, så skal du arbejde løbende med at synliggøre dig og din forretning. Hvis du bare opretter en hjemmeside, og læner dig tilbage i stolen, så sælger du ikke dine produkter. Det tager tid at bygge en forretning op online, og du er nødt til at blive ved med at råbe op om dine produkter eller services.
Derudover må du følge med i og kende til mekanismerne på nettet. Altså hvordan folk bevæger sig på nettet. Hvilke platforme de besøger, hvorfor de gør det, og på hvilke tidspunkter de gør. Så du kan tilpasse dine indsatser til dét tidspunkt, en potentiel kunde er mentalt dér, hvor de er mest villige til at købe dit produkt eller service.
Sådan får du succes med din online forretning
Vil du starte en forretning online eller forbedre salget på din nuværende så tag et kig på dette:
#1 Få lavet en professionel og brugbar hjemmeside
Vi kender alle sammen dét at følge et interessant link, og så komme ind på en hjemmeside, der er rodet og ser lidt billig ud. Ville du købe her? Det ville mange ikke. Derfor gå efter at få lavet en ordentlig hjemmeside. Hjemmesiden signalerer, hvem du er og hvad det er for en forretning, du har. Ser hjemmesiden professionel ud, vil det også smitte af på dit image.
#2 Vær ikke bange for at vise, hvem du er
Det er svært at finde på en forretning eller profession, som ingen andre er. Vil du derfor have opmærksomhed, må du ud og vise, hvad du kan, som dine kon-kollegaer ikke kan. Hvad gør dig unik? Vi (forbrugere) kan godt lide personer eller produkter, som har en særlig profil – derfor skal du vise, hvem du er
.
#3 Tilpas din kommunikation til dine faktiske kunder
Tænk over, hvem der rent faktisk kunne finde på at købe dit produkt, og ret din kommunikation efter det. Er du eksempelvis personlig træner, så er din målgruppe måske enten mennesker, der er usikre ved sig selv og gerne vil finde styrke i at træne, eller det kan være mennesker, der elsker deres sportsgren, og gerne vil forbedre sig. Find frem til lige netop din målgruppe, sæt dig i deres situation, og målret din kommunikation efter det.
#4 Ryd op og målret dine indsatser
Mange har det med at tænke, at når de har en online forretning, så skal de vise ALT, hvad de har eller kan. Men det kan godt virke enormt rodet som besøgende og potentiel kunde. Sortér i dine tilbud, vælg dem, du bedst kan lide, er stærkest til eller har mest efterspørgsel på, og fokuser på dem. Så bliver din forretning langt mere overskuelig.
#5 Brug sociale medier, nyhedsbreve, arbejd med SEO osv.
Vil du have at dine kunder husker dig og dit service/produkt? Så skal du minde dem om, at du eksisterer. Brug sociale medier til at komme i kontakt med dine kunder, giv dem lidt indsigt, hvem du er (det skaber troværdighed og tryghed… og i sidste ende salg), optimér din hjemmeside, så du bliver fundet på Google, send nyhedsbreve ud om nye eller eksisterende produkter osv.
Læs mere om hvordan du skaber et solidt fundament for dit online salg